Foråret mødt os i onsdags ved Vadehavet!!! Her kan man se Vestre Vedsted Kirke både hvordan den ser ud inden i og udenpå.

Før koncerten var der Köttbullar och Lingon + Svensk Pølseret – som en svensker aldrig har hørt om eller smagt men som DK tror er typisk svenskt! Det var en helt fuld kirke med en otroligt dejlig publikum.

 

Og før vi begyndt spille blev vi presenterede og efter den presentation havde jeg meget svær ved at starte med at synge – jeg blev meget berørt, så tak for de ord Per Jacobsen og digtet!!

”Velkomst

For 8-9 år siden stødte jeg tilfældigt på navnet Anna Kruse i en Google søgning. Jeg var på jagt efter et kunstnerisk indslag til Musikefterskolens julefrokost. Det blev til en kontakt, men desværre aldrig til en koncert, da vi ikke kunne få datoerne til at passe, men jeg nød meget den CD Anna sendte til mig ved den lejlighed. Det var dog først efter den 2. CD med musik til Södergrans digte, at jeg for alvor fik øjnene op for kvaliteten i Edith Södergrans fantastiske og helt særlige lyrik. I vinter kom den tredje CD i rækken, og den har været spillet flittigt hjemme på anlægget siden.

Sidste sommer lykkedes det så med 8-9 års forsinkelse endelig at opleve Anna live under jazzfestivalen i København. En åben gård bag kirken på Blågårds Plads og en nordisk sommerdag, når den er bedst med blå himmel, hvide skyer, sol og en kølig brise var den perfekte ramme om koncerten. Det blev en livsbekræftende, varm og vidunderlig oplevelse. Så jeg har sådan glædet mig til i dag.

Det nærvær og den forbundethed mellem os mennesker, naturen, universet og altet, som Edith Södergrans digtning handler om, formidler Anna så smukt, intenst og nænsomt med sin musik og ikke mindst hendes varme og klangfulde stemme. Man kan lukke øjnene og lade sig føre dybt ind i de svenske skove eller helt ud i solsystemet og universet, men aldrig længere end der er en tråd tilbage til det helt nære levede liv: Storheden ved at sidde ved et sovende barn, lykken ved en kat i favnen, taknemmeligheden ved et daggry og et træ der spejler sig i skovsøen, mens ens længsler hviler sig ved himlens rand, før de vender hjem. Det store i det små og det små i det store; – nærvær, sansning, liv og længsel. Sådan er Ediths digtning og sådan er Annas musik.

Jeg synes Edith selv skal byde velkommen og sætte rammen for koncerten her i Vester Vedsted kirke. Digtet Facklorna er fra digtsamlingen Rosenaltret, skrevet i 1919 for næsten 100 år siden. Jeg håber, Edith tilgiver mig fordanskningen.

Jeg vil tænde mine fakler over jorden

Min fakkel skal stå

På hver natlig gård

I Alperne, hvor luften er velsignelse

På tundraen, hvor himlen er melankoli.

Oh min fakkel, lys i ansigtet på den forskræmte,

Den forgrædte, den formørkede, den urene.

En mild gud rækker os sin hånd:

Uden skønhed lever mennesket ikke et sekund

Sådan skal denne aften starte og med det: Hjerteligt velkommen til Anna Kruse og hendes Edith band.”